Post by Deleted on Feb 24, 2017 20:55:57 GMT
Fulde karakter navn: Bonnie Sheridan
Kaldenavn/Alias:
Alder: 26 år
Job: Akutsygeplejerske på Skadestuen, Horizon Bay Hospital
Fritidsjob: Servitrice på Treasures
Status: Menneske
Evne:
Våben:
Personlighed: Bonnie er… Altså… Svær at beskrive. Hun har en stor personlighed med mange grene, og det tager tid at lære hende rigtigt at kende – lige, som man tror, man kender hende, kommer man til at sige ét forkert ord, og så vender hun på en tallerken. Hun er opvokset i mere eller mindre trange kår, hvilket også har medført en medfødt mistro til alt og alle – hvis nogen vil hende det godt, kan hun ikke tro det – for hun ved, at hun er sin egen lykkes smed. I bund og grund er hun nok ret dobbeltmoralsk – hvis folk vil hende det godt, tror hun dem ikke – men hvis de ikke vil hende det godt, er hun hurtig til at anklage dem for at være ligeglade og definerede fjender. Hun tænker ikke altid, før hun taler, hvilket ofte resulterer i nogle, nå ja, uheldige ord til de forkerte mennesker. Heldigvis er hun i besiddelse af selvironi, så det basker, og der skal ikke meget til for at få hende til at le. Bonnie er evigt energisk og efterhånden ret god til at se det positive i alt og bevare optimismen trods modgang og uheld – det flasker sig jo alligevel i sidste ende.
Hun har aldrig været i et seriøst forhold – smilehuller og klodsede briller, så det siger lidt sig selv, ikke? Også derfor har hun ekstremt svært ved intimitet, for hun ved aldrig, hvordan hun skal reagere – og hvordan det er passende at reagere. Hendes uddannelse har lært hende et og andet, og hvis hun rigtigt skal analysere sig selv, så er hun parat til at stille diagnosen Borderline – men det sker aldrig.
Baggrundshistorie: Bonnie er vokset op i Horizon Bay. Hun har 4 søskende og flere halvsøskende, end hun snart kan holde styr på. Barndommen var ganske ideel, indtil forældrene blev skilt og dermed sendte børnene gennem lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur. Først senere i livet har Bonnie erfaret, at hendes far ofte lagde hånd på moderen – noget, de ældre søskende og moderen bestræbte sig på at skjule for Bonnie. Hun var 6 år, da forældrene blev skilt, og hun lærte sin første lektion: at mennesker, man holder af, altid forsvinder ud af ens liv på et eller andet tidspunkt. Moderen arbejdede som rengøringsassistent hos et større firma, og var hun blevet sammen med faderen, havde alt sikkert flasket sig – men som alenemor til 5 børn rakte pengene ikke altid lige langt. Bonnie lærte derfor hurtigt, at man skulle arbejde for føden, og hun kan faktisk ikke huske en tid, hvor hun ikke har arbejdet i sin fritid for at tjene en skilling.
Heldigvis for Bonnie er hun velsignet med en stor portion energi og målrettethed, og hun arbejdede sig derfor gennem sygepleje-studierne indtil hun kunne kalde sig sygeplejerske. Hun flyttede hjemmefra, fik fast arbejde og skabte sin egen hverdag – men hun sender stadig penge til sin mor, når hun synes, hun kan undvære en slant. Efter ansættelsen på Skadestuen fulgte erkendelsen af, at Bonnie vil noget mere – hun vil ikke være sygeplejerske resten af sit liv. Det er derfor, hun valgte at tage et ekstraarbejde ved siden af – på sine ledige aftener, nætter og weekender arbejde hun altså som servitrice på Treasures. Ikke et job, der bekommer hende specielt vel, men det bidrager dog til den opsparing, der engang skal finansiere hendes lægeuddannelse.
Udseende: Bonnie har alle tider ønsket sig, at hun kom til at ligne sin mor – en høj, mørk skønhed med lange ben, klassiske træk og eksotiske øjne. Desværre skete det aldrig hélt. I stedet er Bonnie tildelt smilehuller, dådyrøjne, briller og en ringe højde, der ligger et sted under middel. Det lange, mørke hår med naturligt fald og de røgfarvede, dybgrønne øjne står i stærk kontrast til den blege hud og effekten er slående. Bonnie er glad for sit hår og sørger for at pleje det godt, hvad hendes mor har lært hende. For man kan altid dække et blåt øje eller en bums med lidt svup og svip, men dårligt hår er ikke sådan til at komme af med. Derfor svinger hun de bløde, mørke lokker med stolthed, og det er med skam, at hun sætter det op, når hun arbejder.
Bonnies øjne er røgfarvede, dybgrønne – lige så spillende og levende som en smaragd i sollys. Øjnene er mandelformede og en smule skrå, nærmest som en kats. Farvenuancen skifter alt efter hendes humør – de er røgfarvede når hun er vred eller irriteret, mere mørke når hun er tændt og lysere når hun er glad. Langt størstedelen af tiden er dådyrøjnene dog gemt af vejen bag et par massive briller, som Bonnie er afhængig af.
Som nævnt er hendes hud meget lys. Hun har ikke været plaget særlig meget af filipenser og er det stadig ikke, og resultatet er en flot, fejlfri hud, der misundes af mange kvinder. Derudover er hendes ansigtstræk desværre ganske ordinære; en lige, regelmæssig næse, som hun selvfølgelig ikke er tilfreds med, og røde, fyldige læber, der danner en smal mund. Som så mange andre teenagepiger har vægten været et problem for Bonnie, så hun er ingen ultraskinny model, men det klæder hende ganske godt og med tiden er hun blevet en blød, varm kvinde – en beskrivelse, der ofte modsiges af hendes slagkraftige personlighed.
Til daglig er Bonnies stil ganske feminin. I sit arbejde er hun altid iklædt den velkendte hvide uniform, der signalerer til omgivelserne, at hun er sygeplejerske – også derfor kan hun lide at være pæn og præsentabel, når hun ikke er på arbejde. Hun har en svaghed for stærke farver, måske især rød, som hun ved, klæder hende godt. Når hun har vagt på Treasures, foretrækker hun dog dæmpede, mørke farver og prøver så vidt muligt at undgå at blive forvekslet med danserne.
Styrker: Bonnie har lært af livets hårde sider – hun ved, at hun alene er den, der er ansvarlig for egen succes, hvilket har resulteret i en udpræget selvstændighed, der bidrager til at kamuflere usikkerheden, der ligger og truer under overfladen. Hun har ordet i sin magt, hvad enten det er på skrift eller i tale, så man skal tænke sig om, inden man lægger sig ud i en intellektuel og mental duel med hende. Gennem jobbet som sygeplejerske er hun ydermere blevet lidt af en menneskekender – hun er hurtig til at gennemskue, hvis en person forsøger at skjule noget for hende eller stikker hende en hvid løgn; fordi hun til daglig står overfor det på skadestuen. Patienter kan være overraskende stupide, selvom det gælder deres ve og vel!
Svagheder: Bonnie har en grundlæggende usikkerhed på sig selv, som stammer helt tilbage fra barndomsårene. Måske derfor har hun også en trang til at hævde sig selv og dermed tendens til at være stor i munden. Hun når ikke altid at tænke, før hun taler, hvilket hun har brændt fingrene på før. Temperamentet kan af og til være svært for hende at styre, og noget af det, som hun finder allermest vanskeligt – det er at afslå en udfordring. Intimitet forekommer hende ekstremt vanskeligt, og hvis man ønsker at gøre hende til et ukomfortabelt, hakkende og stammende individ, skal man bare hinte til noget i den retning.
Faceclaim: Deepika Padukone
Alder: 26 år
Job: Akutsygeplejerske på Skadestuen, Horizon Bay Hospital
Fritidsjob: Servitrice på Treasures
Status: Menneske
Våben:
Personlighed: Bonnie er… Altså… Svær at beskrive. Hun har en stor personlighed med mange grene, og det tager tid at lære hende rigtigt at kende – lige, som man tror, man kender hende, kommer man til at sige ét forkert ord, og så vender hun på en tallerken. Hun er opvokset i mere eller mindre trange kår, hvilket også har medført en medfødt mistro til alt og alle – hvis nogen vil hende det godt, kan hun ikke tro det – for hun ved, at hun er sin egen lykkes smed. I bund og grund er hun nok ret dobbeltmoralsk – hvis folk vil hende det godt, tror hun dem ikke – men hvis de ikke vil hende det godt, er hun hurtig til at anklage dem for at være ligeglade og definerede fjender. Hun tænker ikke altid, før hun taler, hvilket ofte resulterer i nogle, nå ja, uheldige ord til de forkerte mennesker. Heldigvis er hun i besiddelse af selvironi, så det basker, og der skal ikke meget til for at få hende til at le. Bonnie er evigt energisk og efterhånden ret god til at se det positive i alt og bevare optimismen trods modgang og uheld – det flasker sig jo alligevel i sidste ende.
Hun har aldrig været i et seriøst forhold – smilehuller og klodsede briller, så det siger lidt sig selv, ikke? Også derfor har hun ekstremt svært ved intimitet, for hun ved aldrig, hvordan hun skal reagere – og hvordan det er passende at reagere. Hendes uddannelse har lært hende et og andet, og hvis hun rigtigt skal analysere sig selv, så er hun parat til at stille diagnosen Borderline – men det sker aldrig.
Baggrundshistorie: Bonnie er vokset op i Horizon Bay. Hun har 4 søskende og flere halvsøskende, end hun snart kan holde styr på. Barndommen var ganske ideel, indtil forældrene blev skilt og dermed sendte børnene gennem lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur. Først senere i livet har Bonnie erfaret, at hendes far ofte lagde hånd på moderen – noget, de ældre søskende og moderen bestræbte sig på at skjule for Bonnie. Hun var 6 år, da forældrene blev skilt, og hun lærte sin første lektion: at mennesker, man holder af, altid forsvinder ud af ens liv på et eller andet tidspunkt. Moderen arbejdede som rengøringsassistent hos et større firma, og var hun blevet sammen med faderen, havde alt sikkert flasket sig – men som alenemor til 5 børn rakte pengene ikke altid lige langt. Bonnie lærte derfor hurtigt, at man skulle arbejde for føden, og hun kan faktisk ikke huske en tid, hvor hun ikke har arbejdet i sin fritid for at tjene en skilling.
Heldigvis for Bonnie er hun velsignet med en stor portion energi og målrettethed, og hun arbejdede sig derfor gennem sygepleje-studierne indtil hun kunne kalde sig sygeplejerske. Hun flyttede hjemmefra, fik fast arbejde og skabte sin egen hverdag – men hun sender stadig penge til sin mor, når hun synes, hun kan undvære en slant. Efter ansættelsen på Skadestuen fulgte erkendelsen af, at Bonnie vil noget mere – hun vil ikke være sygeplejerske resten af sit liv. Det er derfor, hun valgte at tage et ekstraarbejde ved siden af – på sine ledige aftener, nætter og weekender arbejde hun altså som servitrice på Treasures. Ikke et job, der bekommer hende specielt vel, men det bidrager dog til den opsparing, der engang skal finansiere hendes lægeuddannelse.
Udseende: Bonnie har alle tider ønsket sig, at hun kom til at ligne sin mor – en høj, mørk skønhed med lange ben, klassiske træk og eksotiske øjne. Desværre skete det aldrig hélt. I stedet er Bonnie tildelt smilehuller, dådyrøjne, briller og en ringe højde, der ligger et sted under middel. Det lange, mørke hår med naturligt fald og de røgfarvede, dybgrønne øjne står i stærk kontrast til den blege hud og effekten er slående. Bonnie er glad for sit hår og sørger for at pleje det godt, hvad hendes mor har lært hende. For man kan altid dække et blåt øje eller en bums med lidt svup og svip, men dårligt hår er ikke sådan til at komme af med. Derfor svinger hun de bløde, mørke lokker med stolthed, og det er med skam, at hun sætter det op, når hun arbejder.
Bonnies øjne er røgfarvede, dybgrønne – lige så spillende og levende som en smaragd i sollys. Øjnene er mandelformede og en smule skrå, nærmest som en kats. Farvenuancen skifter alt efter hendes humør – de er røgfarvede når hun er vred eller irriteret, mere mørke når hun er tændt og lysere når hun er glad. Langt størstedelen af tiden er dådyrøjnene dog gemt af vejen bag et par massive briller, som Bonnie er afhængig af.
Som nævnt er hendes hud meget lys. Hun har ikke været plaget særlig meget af filipenser og er det stadig ikke, og resultatet er en flot, fejlfri hud, der misundes af mange kvinder. Derudover er hendes ansigtstræk desværre ganske ordinære; en lige, regelmæssig næse, som hun selvfølgelig ikke er tilfreds med, og røde, fyldige læber, der danner en smal mund. Som så mange andre teenagepiger har vægten været et problem for Bonnie, så hun er ingen ultraskinny model, men det klæder hende ganske godt og med tiden er hun blevet en blød, varm kvinde – en beskrivelse, der ofte modsiges af hendes slagkraftige personlighed.
Til daglig er Bonnies stil ganske feminin. I sit arbejde er hun altid iklædt den velkendte hvide uniform, der signalerer til omgivelserne, at hun er sygeplejerske – også derfor kan hun lide at være pæn og præsentabel, når hun ikke er på arbejde. Hun har en svaghed for stærke farver, måske især rød, som hun ved, klæder hende godt. Når hun har vagt på Treasures, foretrækker hun dog dæmpede, mørke farver og prøver så vidt muligt at undgå at blive forvekslet med danserne.
Styrker: Bonnie har lært af livets hårde sider – hun ved, at hun alene er den, der er ansvarlig for egen succes, hvilket har resulteret i en udpræget selvstændighed, der bidrager til at kamuflere usikkerheden, der ligger og truer under overfladen. Hun har ordet i sin magt, hvad enten det er på skrift eller i tale, så man skal tænke sig om, inden man lægger sig ud i en intellektuel og mental duel med hende. Gennem jobbet som sygeplejerske er hun ydermere blevet lidt af en menneskekender – hun er hurtig til at gennemskue, hvis en person forsøger at skjule noget for hende eller stikker hende en hvid løgn; fordi hun til daglig står overfor det på skadestuen. Patienter kan være overraskende stupide, selvom det gælder deres ve og vel!
Svagheder: Bonnie har en grundlæggende usikkerhed på sig selv, som stammer helt tilbage fra barndomsårene. Måske derfor har hun også en trang til at hævde sig selv og dermed tendens til at være stor i munden. Hun når ikke altid at tænke, før hun taler, hvilket hun har brændt fingrene på før. Temperamentet kan af og til være svært for hende at styre, og noget af det, som hun finder allermest vanskeligt – det er at afslå en udfordring. Intimitet forekommer hende ekstremt vanskeligt, og hvis man ønsker at gøre hende til et ukomfortabelt, hakkende og stammende individ, skal man bare hinte til noget i den retning.
Faceclaim: Deepika Padukone